Efter det tidlige forårs små lave planter rejser en af løgplanternes virkelige majestæter sig i april-maj måned: den meterhøje kejserkrone, der knejser rankt med sine gule, orange eller rødbrune blomster. Allerede i marts begynder de tommetykke skud at skyde op af jorden, og i løbet af april når de med forbløffende fart deres imponerende højde.

Stilken er tæt besat med skinnende, lysgrønne blade. Øverst har den en krans af strittende blade, og lige under disse sidder de hængende klokkeformede 5-8 cm lange blomster.

Blomsterne hænger ifølge legenden nedad, fordi kejserkronen i sin tid begik hybris og derfor blev ramt af nemesis. En legende fortæller, at kejserkronen var en af de smukkeste, men også en af de hovmodigste blomster i Edens have. Den så ned på alle andre blomster i haven, og derfor vendte Gud som straf dens blomster nedad.
En anden og smukkere udgave af denne legende fortæller, at kejserkronen var den eneste blomst, der ved Jesu korsfæstelse var for stolt til at bøje hovedet. En engel steg da ned fra himlen og irettesatte den. Det fik kejserkronen til at rødme, bøje hovedet i skam og gyde en tåre fra hver en blomst. Hvis man løfter blomsterhovedet og kigger ind i det, vil man i bunden se nogle store dråber, der ligner vand. Det er de tårer, kejserkronen som straf altid må græde. Nogle kalder den derfor også 'Marias tårer'. I virkeligheden er det nektardråber.

En slægt med mange medlemmer
Kejserkronen tilhører liljefamilien - Liliaceae, og den er ligesom liljerne meget populær hos de farvestrålende, men uvelkomne røde liljebiller, der kan gøre det helt af med planten, hvis de får lov.

Kejserkronens latinske navn er fritillaria imperialis. Fritillaria kommer af 'fritillus', der betyder raflebæger. Umiddelbart kan det være svært at se ligheden mellem kejserkronen og et raflebæger, men navnet er da også især forbundet med en anden plante af fritillaria-slægten, nemlig vibeæg - fritillaria meleagris - som er det eneste medlem af fritillaria-slægten, man kan finde voksende vildt her i landet. Man har i sin tid syntes, at vibeægs blomster mindede om romertidens raflebægre, der ofte havde skakternede mønstre, og man har derfor givet hele slægten navn herefter. I mere moderne tid er blomsterformen blevet sammenlignet med de berømte Tiffany-lamper. Fritillaria er i øvrigt også navnet på en sommerfugleart, der ligesom vibeæg har et skakternagtigt udseende.

'Imperialis' betyder kejserlig, og forfatterinden Vita Sackville-West - ophavskvinden til den berømte engelske have i Sissinghurst i det sydlige England - beretter om det majestætiske indtryk, som kejserkronen gjorde på hende, da hun uventet stødte på en større gruppe under en rejse i det tidligere Persien, om hvordan de rejste sig mellem de våde klipper og virkelig lignede kroner, der var en kejser værdig. Man vil derfor også møde kejserkroner på en tur gennem hendes og hendes mand Harold Nicholdsons have om foråret.

Fritillariaslægten er stor. Man kender omkring 100 arter. Med underarter kommer man hurtigt op på 150-160 forskellige planter, hvoraf omkring halvdelen kan dyrkes i danske haver. Fælles for de fleste er foruden blomstens bægerform, at deres navn er svært at udtale for danske tunger. Prøv f.eks. med fritillaria camschatcensis eller fritillaria michailovskyi, der ikke har nogen danske navne. Ellers varierer de meget, især i størrelse - fra den meterhøje kejserkrone til små diminutive planter på fem centimeter.

Kejserkroner vokser vildt i et område, der strækker sig fra det sydlige Tyrkiet gennem Iran og ind i Afghanistan. Sammen med erantis, vintergækker, anemone blanda og cyclamen er kejserkrone en af de mest eksporterede løgplanter fra Tyrkiet. Fælles for fritillariaslægtens medlemmer er, at de kun vokser på den nordlige halvkugle. Ellers vokser de under meget forskelligartede forhold, hvilket også betyder, at de kan stille forskellige krav til vækstbetingelser.

Kejserkronen er den mest kendte af fritillariaerne og har været kendt som kulturplante siden 1500-tallet. På den tid fandt mange løgplanter fra Tyrkiet og Iran vej til kejserhoffets have i Wien. Og det var her man i 1576 første gang så kejserkronen. Det var botanikeren Clusius, der var leder af den romerske kejsers have i Wien 1573-88, som sørgede for, at kejserkronen kom videre til Holland, Tyskland, Frankrig og England.
De første illustrationer går tilbage til 1610, og specielt hollænderne har brugt den flittigt i gamle blomsterbilleder. De første kejserkroner var orange, men i 1665 blev den gule 'Lutea' introduceret. Clusius fik i øvrigt ikke kun betydning for kejserkronerne, men også for tulipanerne. Han rejste senere til den hollandske by Leiden, hvor han begyndte at dyrke tulipaner, og det blev starten på den hollandske tulipanindustri.

Vækstforhold
Kejserkronen blomstrer i april-maj, afhængig af vejret. Det er ikke nogen krævende plante, når den først er etableret. Den trives i sol eller let skygge og egner sig fint lidt tilbagetrukket i blomsterbede, under og mellem løvfældende buske og mindre træer, der endnu ikke er sprunget ud. Her kan løgene være i fred, når planten er visnet ned. Samtidig vil buskene og træerne, når de springer ud, dække over de knapt så smukke nedvisnende planter. Det er i øvrigt en god ide at fjerne de visne blomster, inden de sætter frø.

Kejserkronen kan imidlertid også være temmelig drilagtig og nægte at blomstre. Den ellers så kraftige stængel kan også pludselig kollapse. Det kan der være flere grunde til. De røde liljebiller kan være en af årsagerne, men det største problem er som regel dårligt dræn og dermed for megen væde. Det kan også være, at løget ikke er plantet dybt nok.
At kejserkronen ikke blomstrer første sæson er ikke unaturligt, men udebliver blomstringen bør man checke løgdybde og dræn. Det kan f.eks. være en god ide at lægge løgene på et lag groft sand og blande jorden omkring løget med sand. Nogle anbefaler, at man lægger løget på siden eller skråt, så der ikke kan samles vand i hulningen i toppen af løget. Når stilken dør tilbage, efterlader den en stor hulning foroven, og hvis vand samler sig her, kan løget rådne.
Hvis kejserkronen stadig nægter at blomstre, kan man gøde den om foråret en gang om ugen med flydende gødning - eller man kan vælge at flytte løget til et andet sted, efter at planten er visnet ned. Årsagen kan også være, at løgene har bredt sig så meget, at de står for tæt.

Kejserkronerne har godt af både lidt gødning og vanding om foråret, men ikke om sommeren. Jordens surhedsgrad er ikke så afgørende, selv om den siges at foretrække kalkholdig jord. Det vigtigste er, at jorden er veldrænet, at den ikke tørrer ud, men også at der ikke er stående fugt. Man skal derfor ikke vælge havens fugtigste plads til denne plante.

Kejserkronerne formerer sig via side- eller yngleløg, som man kan tage fra og plante et nyt sted. Det skal ske i løgets hvileperiode, når planten er visnet ned, enten sent på sommeren eller tidligt om efteråret. Løget må ikke tørre ud, det skal plantes med det samme.
Købeløg bør plantes i september-oktober. Løgene er store - på størrelse med en tennisbold - de skal derfor også dybt i jorden - gerne mindst 20-30 cm ned og med en planteafstand på ca. 25 cm. Igen gælder det, at de bør lægges i jorden med det samme, for er rødderne først begyndt at udvikle sig, kan de nemt knække under plantningen. Er løgene meget store, udvikler der sig ofte en kortere ikke-blomstrende stilk ved siden af den blomsterbærende stilk. Det er helt almindeligt.

Rævelugt og giftighed
Ikke alle kan lide kejserkroner, fordi både løg og planter kan have en lidt ræveagtig lugt. Men hvis man undgår at plante dem lige ved terrassen og i stedet lidt tilbage i bedet, er det begrænset, hvor meget lugten generer. Fordelen er så til gengæld, at f.eks. mosegrise, muldvarper og gnavere generelt heller ikke er så glade for lugten og lader dem være i fred. Hollænderne planter ofte kejserkroner blandt andre løgplanter bl.a. tulipaner, så de kan være i fred for gnavere som f.eks. egern.

Løget ikke bare lugter, det er også giftigt. Det indeholder ganske vist stoffer, som har været brugt mod forstoppelse, brystsmerter, tandpine, hoste, astma, som vanddrivende middel og til at forebygge kræft. Men i rå form er disse stoffer giftige. Derfor bør man ikke lade løg ligge frit tilgængelige for små børn. Stofferne påvirker hjertet, og indtagelse af dem kan i værste fald føre til hjertesvigt.

Forskellige sorter
Der findes en række forskellige sorter, der især varierer med hensyn til blomsterfarve:

• 'Lutea' er klar gul og har været kendt siden 1665.
• 'Lutea Maxima' har store gule blomster og har fået det engelske haveselskabs - The Royal Horticultural Society - udmærkelse.
• 'Premier' er orange
• 'Prolifera' er også orange, men har to rækker af klokker
• 'Sulpherino' er appelsinfarvet orange
• 'Aurora' er varmt orangerød og har været kendt siden 1576
• 'Rubra' er mørkt rødorange og har været kendt siden 1570´erne
• 'Rubra Maxima' har større blomster end 'Rubra'
• 'Aureomarginata' har orangerøde blomster og bladene har en gylden kant. Den har været kendt siden 1665, men er ikke særlig almindelig, og løgene er derfor dyrere end de andre sorters.
• 'Slagzwaard' er brunrød og har været kendt siden 1771
• 'William Rex' er mørk broncerød; den er sjælden

Links til planteskoler mm. med mange kejserkroner Det største udvalg af løg findes i England. Gennem Dansk Iris og Liljeklub og Den Alpine Have, den danske afdeling af The Alpine Garden Society, kan man købe frø. Frøformering er ikke vanskelig, men der kan gå syv år fra såning til første blomstring, så det kræver tålmodighed. Paul Christian - Rare Plants (Wales) Mange billeder af de forskellige sorter, som man kan bestille. Her kan man også finde mange andre fritillaria-arter. Der er også mange andre spændende planter. Avon Bulbs (England) Ikke så mange fritillaria imperialis, men en del andre fritillaria-sorter. Van Tubergen (Holland) Et mindre udvalg af fritillaria, som man kan bestille online. Andre planteskoler med mange kejserkroner Potterton & Martin (England) Moortown Rd, Nettleton, Lincs LN7 6HX Tel.: 0147 285 1714 Katalog kan rekvireres. Cambridge Bulbs (England) 40 Whittlesford Road Newton, Cambridge CB2 5PH Tel.: 01223 871760 Andre fritillaria The Alpine Garden Society´s fritillaria-gruppe Et større antal billeder af fritillaria til det alpine bed. Bøger om fritillaria Kevin Pratt & Michael Jefferson-Brown: The gardener´s Guide to Growing Fritillaries (David & Charles 1997)