Krokus

I de lange, mørke vintermåneder lyser erantis og vintergæk op, de trodser kulde og sne, men først når krokusen folder sine blomster ud i haver og parker ved vi, at vinteren er ved at løsne sit greb og foråret for alvor er på vej. De findes i et utal af varianter og farver, fra de mere ydmyge vildarter til de større og mere prangende hybrider, der er standardinventar i de fleste villahaver. I mange større haver og parker har man ladet dem forvilde i græsset, så man her i marts kan opleve imponerende, farvestrålende krokustæpper, f.eks. foran Charlottenlund Slot, i Landbohøjskolens Have og i Frederiksberg Have ved hovedindgangen.

Fra gammel tid har man tilskrevet blomster symbolsk betydning. Det gælder også krokus, der forbindes med ungdom, glæde og hengivenhed. Den indgår i mange myter og historier, f.eks. om den unge hyrdedreng Crocus, der havde et fint og ædelt sind, og som forelskede sig dybt og inderligt i den smukke nymfe Smilax. Hans dybe og ægte kærlighed gjorde så stærkt indtryk på guderne, at de udødeliggjorde ham. Ikke så han fik et uendeligt liv, men ved at forvandle ham til en blomst - til en krokus. Og for at han kunne være sammen med sin elskede Smilax, blev hun forvandlet til en taks.

Krokusen spiller også en væsentlig rolle i historien bag Valentinsdag den 14. februar, hvor man - især i de engelsktalende lande - sender et kort til en, man holder af. Valentin var romersk biskop i det 3. årh. under kejser Claudius II. Kejseren mente, at gifte mænd var dårlige soldater, og der blev derfor udstedt forbud mod vielser. Valentin ignorerede forbudet og fortsatte med at vie unge par. Resultatet blev, at Valentin kom i fængsel, blev dømt til døden og henrettet 14. februar 269. Men forinden havde han i fængslet forelsket sig i Claudius´ blinde datter, som kom og besøgte ham, og lige før sin død skrev han et brev til hende. Inde i brevet fandt hun en gul krokus og ordene: Fra din Valentin. Og hun blev helbredt for sin blindhed.

Men krokusen indgår ikke kun i gamle myter, men også i litteraturen. Det mest berømte eksempel - i hvert fald på dansk grund - er H.C. Andersens fortælling 'Historien om en Moder' - en af de mest hjertegribende og sørgelige fortællinger. Krokusen kan her måske nok siges at symbolisere ungdom og hengivenhed, men næppe glæde. En mor sidder ved sit syge barn, da døden kommer og henter det, og i sin desperate søgen efter barnet kommer hun efter mange vanskeligheder til Dødens drivhus: "... den bedrøvede Moder bøiede sig over alle de mindste Planter og hørte inden i dem hvor Menneskehjertet bankede, og imellem Millioner kjendte hun sit Barns. "Der er det!" raabte hun og strakte Haanden ud over en lille blaa Krokus, som hang ganske syg til den ene Side".

Men de fleste kender nok bedst den lille blomst fra Halfdan Rasmussens 'Noget om helte', hvor den stadig er billede på glæde, men endnu mere bliver et billede på gennemsnitsdanskeren i den hjemlige andedam:


Livet er en morgengave,
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord ...

s Lidt om krokus

Krokus er små planter, ca. 10 cm høje, men det betyder ikke så meget, da der endnu ikke er kommet højde på havens stauder og andre løgplanter. Gul, blålilla og hvid er de mest almindelige farver, men de findes i mange andre farver og farvevariationer. Der er flerfarvede krokus, der er krokus med farvet svælg, der er stribede krokus og krokus med flotte og interessante åretegninger. Bladene er genkendelige på den smalle, græslignende form med en sølvgrå stribe i midten.

Blomstringen finder sted mellem februar og april alt efter art og vejr, men det er først og fremmest marts, man forbinder med krokus. Krokus elsker sol, men kan også klare let skygge. De har brug for sol og lys, for at blomsten kan åbne sig. Om natten, i regnvejr og overskyet vejr lukker de sig.
De kan plantes i græsplæner, i stenbede, i andre bede og krukker - bare de får lys nok og jorden er veldrænet. Teoretisk set foretrækker de basisk jord, men de er ikke kræsne.

Krokus har ligesom erantis og vintergæk den fordel, at de kan vokse steder i haven, som senere på året ligger hen i skygge, fordi de blomstrer, inden stauderne rigtig tager fat, og inden buske og træer er sprunget ud. De har ligesom vintergæk den yderligere fordel, at løvet hurtigt visner ned, så man ikke skal slås med kedeligt, vissent løv længe efter, som tilfældet f.eks. er med erantis. De egner sig derfor ligesom vintergækker godt til at vokse i græs, hvor man kan lade dem forvilde. Allerede seks uger efter blomstring, kan græsset slås. De er generelt nemme at dyrke og formerer sig ganske godt.

Crocus tommasinianus Efterhånden danner de plantede krokus klynger, men man kan formere sin bestand ved at dele klyngerne om sommeren. Nogle krokus formerer sig også godt via frø, men det tager 3-4 år, før frøet bliver til en blomstrende plante. Man kan også forøge sin krokussamling ved at købe pottede krokus i blomst om foråret. Det er den dyre måde. Eller man kan købe løg - eller mere korrrekt: stængelknolde - om efteråret og plante dem i ca. 5 cm´s dybde. Det bliver særlig effektfuldt, hvis man planter mange og lægger knoldene tæt ved hinanden. Billigst er det at købe krokusknolde på tilbud i supermarkeder eller lignende, men det er også hasard. Tilbudsløg skuffer tit.

Hvis krokusbestanden i ens have formindskes i stedet for at forøges, kan der være flere årsager. Knoldene kan rammes af forskellige sygdomme og bør i så fald graves op og brændes. Har man egern eller mosegrise i sin have, kan de være synderne. Men den største trussel er mus, som elsker krokusløg. Fuglene er også glade for krokus, men det er først når de er i blomst, og det er især de gule, de går efter.

Arter og hybrider

Krokus tilhører iris-familien: Iridaceae. Der findes mere end 80 arter, men kun ca. 30 dyrkes. C. vernus, der vokser vildt i Alperne, er stamfader til den almindelige havekrokus, også kaldet hollandsk krokus. Den findes i mange forskellige farver, undtagen gul, og blandt de mest kendte er den hvide 'Jeanne d´Arc' og den violette 'Remembrance'. De er meget robuste og formerer sig hurtigt.

Af de øvrige vildarter er det især den gule, duftende C. chrysanthus, der vokser vildt i Tyrkiet og på Balkan, som er blevet brugt i hybridiseringen. 35 hybrider findes der, og mange er almindelige i handelen, f.eks. den hvide, honningduftende 'Snowbunting' og de smukke 'Cream Beauty' og 'Zwanenburg Bronze'.

Man kan også plante mange af de vilde arter i sin have. De blomstrer tidligere og med en mindre blomst end de såkaldte havekrokus, men de kan være sværere at få fat på, og prisen kan for nogles vedkommende være lidt pebret. I vild form varierer voksetederne utrolig meget, og vildarterne kan derfor have behov for lidt andre vækstbetingelser end almindelige krokus. Nogle kan fås herhjemme, mange kan bestilles fra udlandet, en del endda direkte via internettet.

Af vildarter er f.eks. den lille, tidlige C. tommasinianus velegnet til forvildning, da den kaster mange frø, hvis den trives, og så har den yderligere den fordel, at mus og andre gnavere holder sig fra den. Arten er lys lavendelfarvet, men der findes også former som den hvide 'Albus' og den rødviolette 'Ruby Giant'. Den er vant til barske vilkår og kan vokse både i sol og på mere skyggede steder, i let og tung jord.

Der er mange andre spændende vildarter, som det kan være værd at prøve. F.eks. den gule C. angustifolius eller C. biflorus, der i farve kan variere fra hvid til violet og kan have striber eller pletter på kronbladene.

Vil man se vildtvoksende krokus, skal man en tur sydpå til Middelhavs-området, Balkan eller Lilleasien. Det er vildarterne, man møder her. I det sydlige Grækenland kan man opleve det storslåede syn af C.goulimyi, der breder sig som et blålilla tæppe under oliventræerne, i Tyrkiet holder den gule C. chrysanthus til, som har stået fadder til mange smukke hybrider, og på Malta kan man møde den duftende C. longiflorus.

Kigger man i et løgkatalog vil man hurtigt opdage, at krokus ikke kun er en forårsplante. Der findes også efterårsblomstrende arter og hybrider. De stiller omtrent samme krav som de forårsblomstrende, men knoldene plantes i august-september, så de kan nå at danne rødder, inden det er tid for blomstringen i oktober. Det specielle ved de fleste efterårsblomstrende krokus er, at deres blade dukker op om foråret for så at forsvinde om sommeren, så når blomsten kommer, er der ingen blade. Har man plantet disse krokus i sin have, skal man altså ikke begynde at fjerne bladene om foråret, bare fordi der ikke kommer blomster. De kommer bare senere. Det samme gælder i øvrigt tidløs, Colchicum autumnale, der ofte også kaldes høstkrokus, men som ikke er i familie med krokusen.

Efterårsblomstrende krokus er ikke så nemme som de forårsblomstrende, men den mest almindelige C. speciosus, der vokser vildt i skovområder og bjergegne i f.eks. Lilleasien, Iran og Grækenland, er velegnet og heller ikke så svær at få fat på. Den er med sine mørkviolette blomster og gule støvdragere en smuk plante.

Den mest berømte af alle krokus er en efterårsblomstrende krokus, men den er ikke fuldt hårdfør herhjemme. Det er den, der har 'skabt' navnet krokus. Det er C. savitus, safran-krokusen. Det græske ord for safran er crocus. Det er fra denne plante, at verdens dyreste krydderi stammer. Den dyrkes derfor også kommercielt, især i Spanien, Iran og Indien. Men det er en helt anden historie. Nu er det marts og forår.

Links til planteskoler mm. med mange krokus

Avon Bulbs (England)
Især mange former af C. chrysanthus og C. tommasinianus, der kan bestilles online. Kort beskrivelse og billeder.
Paul Christian - Rare Plants (Wales)
Mange billeder af forskellige arter og hybrider - både forårs- og efterårsblomstrende - som man kan bestille. Der er også mange andre spændende planter.
Crocus (England)
Gå ind under 'plant search' i menuen og søg på: crocus. Der er en hel del billeder af forskellige krokus og mulighed for bestilling.
Binding Stevens (USA)
Billeder af forskellige arter og hybrider, der også kan bestilles.
Old House Gardens (USA)
Billeder og beskrivelse af forskellige arter og hybrider, der også kan bestilles.


Andre planteskoler med mange krokus

Potterton & Martin (England)
Moortown Rd, Nettleton, Lincs LN7 6HX
Tel.: 0147 285 1714
Katalog kan rekvireres.

Jacques Amand (England)
PO. Box 22918, London N10 3WS
Tel.: 0800 028 5924

Hythe Alpines (England)
Methwold Hythe, Norfolk, IP26 4QH
Tel.: 013 672 8543
Katalog kan rekvireres.

Breck´s (USA)
6523 N. Galena Road, Peoria, IL 61632
Tel.: (888) 238-8118

Charles H. Mueller CO (USA)
7091 N. Rover Road, New Hope, PA 18938
Tel.: (215) 862-2033

Van Bourgondien Bros. (USA)
P.O. Box 1000, 245 Farmingdale Road, Babylon, NY 11702-0598
Tel.: (800) 622-9997