Mere almindeligt var det dog at bruge planten til at varsle om kærlighed og giftermål. Man hængte to skud op, og voksede skuddene mod hinanden, blev kæresteparret gift, groede de hver sin vej, blev der intet ægteskab. Antallet af sideskud kunne vise, hvor mange børn, pigerne ville få.
Planten plukkede man normalt Sankt Hans-aften – altså endnu inden den havde sat blomst. Det hænger formentlig sammen med, at midsommerfesten fra hedensk tid var den store fest, hvor der blev taget varsler. Selv om man i kirken betragtede varslerne som 'den tykkeste overtro', forsatte skikken med at tage disse varsler helt frem til slutningen af 1800-tallet.

St. Hans-urten er blevet brugt til mange andre ting. Ikke kun til varsler. Medicinsk er den f.eks. blevet brugt mod hæmorroider: man lagde planten mellem skuldrene på den hæmorroide-ramte, til den visnede! Om det hjalp, fortæller historierne ikke noget om. Den er også blevet anvendt mod brandsår: man knuste de friske blade og anvendte dem som en pasta i et køligt omslag. Sankt Hans-urtens blade er kølige, uanset hvor varmt det er. Bladene blev endvidere anvendt ved næseblod, hvor man lagde bladene på panden og dryppede plantens saft i næsen. Det hed sig også, at den skulle være god mod kræft. Hvis saften blev tilsat honning eller sukker, kunne en skefuld eller to af denne sirup bruges mod ondt i halsen.

Kysseurt
Sikkert på grund af dens mange anvendelser har Sankt Hans-urten fået et væld af folkelige navne: på dansk er den blandt andet blevet kaldt kysseurt, kærlighedsurt, kærlighedskål, lykkeblomst, brandurt og St. Olesurt, fordi den normalt blomstrer St. Olavsdag den 29. juli. På svensk kaldes den kærlighedsurt, kærestekål, fedtblad, St. Hansknop eller smørbuk. På tysk hedder den fedthøne (Fetthenne). Og på engelsk hedder den i folkelig tale 'iceplant' (pga. af de kølige blade) eller 'orpine' (betydende 'guldfarvet pigment' efter vildartens gule blomster), alt efter om der er tale om den kinsesiske Sankt Hans-urt, 'sedum spectabile', eller den europæiske 'sedum telephium'.

Slægt og voksesteder
Sankt Hans-urten tilhører sedum-slægten, der er kæmpestor med over 600 arter, og den tilhører så igen Crassulaceae-familien. De mange arter varierer meget mht. udseende og størrelse, og Sankt Hans-urten hører absolut til en af kæmperne. I haverne er det især den kinesiske Sankt Hans-urt, 'sedum spectabile', og 'sedum telephium', der dyrkes.

'Sedum spectabile' bliver 30-40 cm høj, den stammer fra Kina og Korea, men er blevet dyrket i England allerede siden 1596. I dag dyrkes den for sit udseende og gode egenskaber som bladplante, men det var ikke derfor den oprindelig blev indført. Det skyldtes dens helbredende egenskaber.

'Sedum telephium' bliver noget højere - op til 50 cm. Den vokser vildt i Europa og Rusland (Sibirien), og herhjemme kan man finde den ved gærder, i krat, på skrænter, strandmarker – og på gamle stråtag. Den vilde form bliver dog ikke så høj og har i modsætning til de fleste kulturformer grøngule eller gulhvide blomster. Nogle steder finder man også former med rosarøde blomster, som formentlig er en af haveformerne, der har forvildet sig.

'Sedum spectabile' og 'sedum telephium' er også krydset indbyrdes, så der nu findes et utal af hybrider. For at gøre forvirringen komplet er det botaniske navn 'sedum' blevet erstattet af fællesbetegnelsen 'hylotelephium'.

Vækstforhold
Sankt Hans-urt er, hvad nogle vil betegne som idiotsikker i haverne. Den er en hårdfør sukkulent, der kan gro på de fleste jorder, men den trives dog ikke i meget fugtig eller meget næringsrig jord. Sankt Hans-urt elsker sol, men kan også klare halvskygge. Bladenes farver kan dog ændre sig efter lysforholdene: de mere rødbladede skal have lys for bevare den røde farve, ellers bliver bladene grønne. Sedum er en god bi- og sommerfugleplante og blomstrer fra august til oktober, så den er et oplagt valg i sensommer- og efterårshaven - gerne forrest i bedet. Her vil man så også kunne nyde de smukke planter, når de om vinteren står med en snekalot på.

Formering
Sedum er let at tage stiklinger af. Sæt stiklingerne – gerne med blomster - i en vase, de slår villigt rod, og man kan plante en ny forsyning Sankt Hans-urt. Man kan hurtigt få dækket et større areal. Efter 3-5 år er planten tilbøjelig til at vælte ud til siden og bør deles og omplantes eller tages med til plantebytte.

Hybrider
Inden for 'sedum spectabilis'-gruppen finder der tre gode sorter: 'Brilliant', som er purpurrød, 'Carmen', som er lillarosa og 'Stardust', som minder om den vilde sedum, der er hvid. Af 'sedum telephium' er især 'Herbstfreude' (på engelsk 'Autum Joy'), der går helt over i det brunrøde, meget dyrket. 'Joyce Henderson' er rosa.

Endelig er der 'Matrona', der i år 2000 blev udnævnt til årets staude af Den Internationale Staudeunion, hvor Danske Staudegartnere er medlem. 'Matrona' blev i 1991 udvalgt som frøplante af Evald Hugin i et bed med 'sedum telephium', som formentlig havde krydset sig med sorten 'Atropurpureum'. 'Matrona' blev plantet ud i forskellige lande, for at man kunne se, hvad den var værd som haveplante, I 1996 blev den udplantet i Berggarten i Hannover, her var den så en blandt fem, der vandt juryens stemmer. Og den blev som sagt årets staude i 2000. 'Matrona' har lysende rosa blomster, og de er ikke så sukkersødt lyserøde som andre Sankt Hans-urt. Planten bliver op til 50-60 cm høj og er velegnet som krukkeplante. Stilkene er fra rubinrøde og over i det brungrønne. 'Matrona' kan med dens stovte form minde om en bedstemor med lyserødt tørklæde om håret, siger nogle.

Gode ledsageplanter
De runde skud af alle Sankt Hans-urt skyder tidligt op af jorden. De er ideelle at kombinere med løgvækster, især med isblå krokus. De er fine sammen med storkenæb, både dem i blå toner og den lyserøde 'Rose Clair'. De lysrosa Sankt Hans-urt passer godt sammen med gråbladede stauder som lammeøre og malurt. Og kombinationen af den rødbladede alunrod Heuchera 'Palace Purple' er suveræn.

Selv om Sankt Hans-urtens blade umiddelbart kan synes grove, er det en plante, der med sit vækstforløb og sin blad- og blomsterfarve giver glæde næsten hele året rundt. Og så egner den sig fortrinligt som snitblomst i en vase, hvor den så ovenikøbet kan stå og slå rødder, så man kan få fornøjelse af endnu flere Sankt Hans-urter næste år i sin have.